Nyheder –
Fuld styrke med et trin - Robuste, nye ettrins-tandhjulsgear til pumper, blæsere og blandere
NORD DRIVESYSTEMS præsenterer en serie med nye ettrins-tandshjulsgear i NORDBLOC.1-letmetalgearhuset på Hannover-messen 2016. Gearserien er særlig velegnet til pumper, blandere, blæsere og intralogistik og er blevet udviklet i tæt samarbejde med fremtrædende producenter inden for disse områder.
Bargteheide, 2016-06-17
De nye modeller byder frem for alt på en meget høj torsionsstivhed - deres robuste design har allerede stået sin prøve i grundige test, for eksempel i praksisbetonet prøvedrift med pludseligt øget pumpetryk og akselslør. Ved høje hastigheder er tandhjulsgear en mere kraftfuld løsning end to-trins alternativerne. Materiale og høj produktionskvalitet sikrer derudover en lav vægt og en støjsvag og yderst effektiv drift af gearene. De fås med overfladebehandlingen nsd tupH, der gør dem meget modstandsdygtige over for korrosion. Det gør anvendelsen i aggressive miljøer på sigt uproblematisk. Optioner for montering af IEC- og NEMA-motorer og forskelligt udstyr til aksler, lejer og smøring muliggør opbygningen af fleksible, kunde- og anvendelsesspecifikke systemer. De nye NORDBLOC.1-produkter fås i første omgang i fem størrelser.