Nyheder –

Drevløsninger til lufthavnsindustrien:inter airport Europe 2017

Fra 10. til 13. oktober 2017 fandt den 21. internationale fagmesse for lufthavnsudstyr, teknologi, design og service sted. inter airport Europe er verdens førende messe for lufthavnsbranchen og finder sted hvert andet år. Fokus i år var især på emnerne digitalisering og automatisering. NORD DRIVESYSTEMS var også til stede på messecentret i München og præsenterede innovative drevløsninger til lufthavnenes bagagelogistik.

inter airport europe 2017

Bargteheide, 2017-10-16

Blandt andet viste NORD feltfordeleren NORDAC LINK, et drevstyringssystem til den fleksible installation tæt på motoren. NORDAC LINK fås som frekvensomformer (op til 7,5 kW) og motorstarter (op til 3 kW) og kan konfigureres frit alt efter krav og anvendelse. Feltfordeleren understøtter alle gængse bussystemer og kan nemt integreres i moderne automatiseringssystemer. NORDAC LINK bruges også i den energieffektive, vedligeholdelsesvenlige og standardiserede drevløsning LogiDrive til brug inden for intralogistik og lufthavnsanlæg. Ved at standardisere antallet af gearmotor varianter, resulterer dette ud over energibesparelser i besparelser på reservedelslageret. Ud over nye produkter og intelligente drevløsninger præsenterede NORD desuden sine omfattende tjenester vedrørende projektplanlægning: Fra design over idriftsættelse til service understøtter NORD entreprenører og operatører i realiseringen af drevløsninger i alle projektfaser.

For NORD DRIVESYSTEMS var inter airport Europe en stor succes. Vore eksperter indenfor intern transport var tilfredse med de mange besøg på standen, og den store interesse for de udstillede produkter og løsninger. Og så der var endnu en grund til at glæde sig: German Airport Technology & Equipment E.V. (GATE) kunne i år fejre sit 25 års jubilæum og gjorde det på messen sammen med sine støtter. Naturligvis deltog NORD som et af GATE’s sponsor medlemmer.

Få mere at vide