Nyheder –

NORD DRIVESYSTEMS på ACHEMA 2018 - rør, bland, pump: Drevløsninger til procesteknikken i ATEX-udførelse og med høj korrosionsbeskyttelse

NORD præsenterer fra 11. til 15. juni 2018 et bredt produktsortiment på ACHEMA i Frankfurt am Main.

Bargteheide, 2018-05-03

Fokus er primært på ATEX kompatible drivsystemer til procesindustrien og de særligt robuste frekvensomformere SK 180 E. Drev til brug i pumper, den korrosionshæmmende behandling nsd tupH til barske miljøer og industrigear i UNICASE-huse kompletterer den nordtyske producents sortiment.

Hvad enten det drejer sig om den kemiske, farmaceutiske eller fødevareindustrien: Brandfarlige gasser og støv udgør en høj sikkerhedsrisiko for mennesker og maskiner i procesindustrien. NORD DRIVESYSTEMS har længe været certificeret som producent og har siden 2003 standardiserede ATEX-drevløsninger såsom støv- eller gaseksplosionssikre motorer, gear og elektronisk drevteknologi til zonerne 1, 2, 21 eller 22 i programmet.

ATEX-drev fra modulsystemet

NORD leverer anvendelsesspecifikke drevløsninger med individuelle designs og udstyr fra modulsystemet. Virksomheden leverer fleksible drevkoncepter med motorer, der er valgfrit designet til omformerdrift, samt motorer enten med monteringsmulighed via IEC- eller NEMA-cylinder eller som direkte på et gear til en særlig kompakt løsning. Producentens sortiment med eksplosionsbeskyttelse er kendetegnet ved integration af eksterne ventilatorer, tilbageløbsspærrer eller bremser (afhængig af zonen), valgfri kombineret støv-/gaseksplosionsbeskyttelse, systemer til omgivelsestemperaturer på op til + 60 °C og global levering med dokumentation på over 20 sprog. På forespørgsel angives specifikke vedligeholdelsesintervaller for den pågældende anvendelse på typeskiltene.

Robust frekvensomformer til procesteknikken

Med SK 180 E - NORDAC BASE - har NORD desuden adskillige ATEX-kompatible, decentraliserede frekvensomformere til forskellige anvendelser i programmet, som ikke kun er særdeles økonomiske i drift, men også tilbydes i beskyttelsesklassen IP69K. Således garanteres husets absolutte tæthed også i processystemer, der kræver hyppig højtryksrensning. Frekvensomformerne anvendes bl.a. i emballage- og fødevareindustrien såvel som i transport- og pumpesystemer.

NORD-drev i pumpesystemer

NORD fokuserer især på sortimentet med eksplosionssikre pumpedrev. Drevsystemerne, bestående af gear, motor og frekvensomformer, der er fuldstændigt kompatible med hinanden, danner master-slave-grupper, som kommunikerer intelligent med hinanden og dermed overtager overvågningen eller styringen af hele pumpesystemet.

Speciel overfladebehandling til krævende omgivelser

Til brug i barske miljøer tilbyder NORD for sine aluminiumdrev anti-korrosionsbehandlingen nsd tupH. Dette skaber en overflade, hvis korrosionsbestandighed minder om rustfrit stål. Rengøringen af drevene med højtryksdamprensere eller rengøring med aggressive rengøringsmidler skaber således ingen problemer. Aluminium, der behandles med denne proces, er således et ægte alternativ til rustfrit stål.

Industrigear til heavy-duty-applikationer

Industrigear fra NORD bevæger i heavy-duty-applikationer inden for fødevare- eller kosmetikproduktionen bl.a. omrørere, blandere og kværn. Fabrikantens robuste tandhjulsgearmotorer eller keglegear i UNICASE-huse er særligt velegnede til sådanne anvendelser. Store rullelejer sikrer en særlig høj belastningskapacitet og lang levetid under anvendelsen.

Du finder NORD’s innovative drevteknologi på ACHEMA 2018 i hal 5 på stand D51.

Om virksomheden

I over 50 år har NORD DRIVESYSTEM udviklet, fremstillet og solgt transmissionsløsninger og hører nu med flere end 3.600 medarbejdere til de internationalt førende, komplette udbydere inden for branchen. Ud over standarddrev leverer NORD koncepter og løsninger til specifikke funktioner, også til særlige krav, f.eks. med energibesparende drev eller eksplosionssikrede systemer. I forretningsåret 2017 lå årsomsætningen på 630 mio. euro. NORD har i dag egne datterselskaber og forhandlere i 89 lande i hele verden. Dette tætte salgs- og servicenet garanterer optimal tilgængelighed med korte leveringstider og et udbud af serviceydelser tæt på kunden. NORD fremstiller et yderst varieret gearsortiment for momenter mellem 10 Nm og 250 kNm, og elektromotorer med et effektområde mellem 0,12 og 1.000 kW.

NORD leverer ligeledes frekvensomformere og den tilhørende effektelektronik op til 160 kW. Omformerløsninger fås både til traditionel installation i skab og til decentrale drevløsninger.